JB Keramik består udelukkende af mig, Julie Balsløv. Denne lille keramikbutik hygger jeg mig med ved siden af mit fuldtidsarbejde.
Kort sagt er keramikken mit lille frirum, som jeg nyder at bruge så meget tid på som muligt, da jeg har plads til at være og tænke kreativt.
Muligheden for eget værksted opstod som en kombination af, at min mand og jeg flyttede til et hus med et tilhørende lille anneks og at jeg på samme tid fik mulighed for at arve en masse værktøj, gipsforme, ler og en lille ovn fra keramikere i min familie.
Krøllet hjerne og kreativitet
Keramikken er for mig et frirum til kreativ tænkning, og udfoldelse. Jeg er udstyret med en krøllet hjerne, der altid er fyldt med nye idéer til projekter, så jeg er altid i gang med den næste lerkreation.
Så hvis hverdagen er lidt hektisk, er der intet bedre end at sætte nogle timer af til at gå ud i værkstedet og få fingerne i noget ler. Dette er for mig den ultimative måde at få ro på tankerne og den hektiske hverdag.
Processer
Keramik består af rigtig mange processer, lige fra udforming til glasering til brændinger.
Til udformningen bruges diverse værktøjer i alle mulige afskygninger - kun fantasien sætter grænser. Derfor eksperimentere jeg med at benytte 3D print til at skabe værktøj, forme og redskaber - da det åbner for endnu flere sjove muligheder.
Jeg går meget op i at genanvende mit ler, så rester eller mislykkede emner slimmer jeg op og genanvender til nye kreationer.
Når man har et emne der er tørret, skal dette forglødes - den første brænding.
Efter forglødningen og når emnet er kølet ned skal det glaseres, også i anden brænding - glasurbrændingen.
Nu er emnerne enligt færdig brændte, men hvis man gerne vil have "effekt" på, det kan f.eks. være guld, så skal denne lægges på emnerne også skal der en trejde og sidste brænding til.